HALFTIME SHOW

Alt hvad der skal til for at lokke kæresten til at se med.

TV

Vi har samlet en oversigt over Super Bowl TV, så du ved hvem, der viser hvad og hvornår.

Pause-underholdning i topklasse

Halftime Show er synonym med Super Bowl, og de fleste vil nok gå så langt som til at sige, at det årlige halftime show er legendarisk. Vil du lokke kæresten til at se Super Bowl natten til mandag, er det i hvert fald ikke et skidt sted at starte ved at fortælle om de store optrædener af blandt andre Michael Jackson, U2, Rolling Stones og Madonna. Underholdningen i 2017 står Lady Gaga for.

Lady Gagas borgerlige navn er Stefani Joanne Angelina Germanotta. Lady Gaga sang amerikanske nationalsang i forbindelse med 50. udgave af Super Bowl sidste år. Lady Gaga har i mange år været på alles læber med pophits som “Just Dance”, “Poker Face” og “Paparazzi”. Ifølge The Official Charts Company er hun nr. 5 på en liste over kvindelige musikere, der har udgivet singler. Hendes single “Poker Face”  opnåede nemlig et imponerende salg på 7.329.000.

Den 30-årige sangerinde er kendt for sin flamboyante og anderledes optræden. Derudover har hun et meget karakteristisk modevalg, og derudover laver hun nogle meget anderledes musikvideoer. Tilbage i 2010 skabte hun stor røre, da hun mødte op i en såkaldt “kødkjole” på et museum. Man fandt senere ud af, at kjolen var lavet af råt slagterkød. Kjolen var udtørret og malet, så kødet fik sin rigtige farve.

Hun er indehaver af 12 Guinness verdensrekorder, tre Brit Awards og seks Grammy-titler. Derudover var hun den første artist til at vinde Songwriters Hall of Fame´s Contemporary Icon Awards. Hun er kendt for at skrive alle hendes tekster selv, og hun skriver endda tekster for andre musikere også. Hun har blandt andet skrevet sange for Britney Spears og Adam Lambert.

Det bliver med en garanti endnu en fest til dette års Halftime Show, hvor Lady Gaga skal forsøge at gøre Bruno Mars kunsten efter, da han optrådte i 2016.

Udvalgte halftime shows fra YouTube

Historien om halftime shows

De legendariske halftime shows startede bestemt ikke ud som det, vi i dag kender det som. Tilbage i 60’erne, 70’erne og store dele af 80’erne var traditionen, at større grupper med bl.a. universiteter og kunstnere var en del af halvlegsunderholdningen, men desto tættere vi er kommet på 2013, desto mere fokus har der været på tidens populære musikere. Det så man specielt i 1987 med boybandet New Kids On The Block, men det helt store gennembrud for musikken i forbindelse med halftime showet var uden tvivl Michael Jacksons fantastiske optræden med numrene Billie Jean, Black or White, We Are The World og Heal The World i 1993. Siden da har en lang række af tidens største musikere optrådt ved Super Bowls halftime show, og 2013 blev altså ingen undtagelse, da Beyoncé Knowles vrikkede med hofterne og tændte mikrofonen. Det er i den grad et halvlegsshow, der efterfølgende er blevet talt om.

NEDTÆLLING TIL SUPER BOWL 2017

0Dage0Timer0minutter0Sekunder